Maries Massage


  • Hjem
  • Behandlinger
  • Priser
  • Book her
  • Åbningstid
  • Om mig
  • Persondatapolitik

BEHANDLINGER



Fysiurgisk/dybdegående massage



Denne massage går dybt i din muskulatur, og ved hjælp af triggerpunktarbejde, stræk og rotationer af dine led, vil du opleve hvordan dine spændinger overgiver sig og opløses. Massagen stimulerer blodcirkulationen og frigør en masse affaldsstoffer og endorfiner. Du kan være lidt øm i kroppen en dag eller to efter behandling.



Skulder, nakke, kæbe massage



En dybdegående massage, der kan lindre din hovedpine eller migræne. Hele 45 min. kun med fokus på din øvre muskulatur. Kæben afspændes i de mobile led, og ansigtsmusklerne omkring bliver blidt masseret. Du får mulighed for at kunne sænke skuldrene igen og føle større mobilitet. 45 min.



Wellness massage



Stress og jag gør ofte, at du glemmer din krop. Med en dejlig afslappende og blid massage, vil du igen få kontakt til kroppen og føle dig totalt afslappet.

Massagen afsluttes med hovedbundsmassage og der bruges varm olie.



Gravidmassage



Her kan du vælge mellem dybdegående massage, wellness massage eller en kombination af disse. Fokusområde vil være på eventuelle graviditetsgener. Desuden får du mulighed for at ligge på maven på en briks, specielt designet til gravide. Du kan få massage helt til termin.



Japansk lifting



Her får du en rigtig luksus ansigtsbehandling med masker, cremer samt ansigtsmassage med japanske teknikker, der kan virke rynkereducerende efter gentagende behandlinger. Der indgår desuden ansigtsreflexologi, lymfedrænage, fod-og hovedbundsmassage.

Dit ansigt får nyt liv og glød.



Produkter



Alle produkter er økologiske, allergivenlige, parfumefri og uden kemiske ingredienser.